I det fynske folks tjeneste

Nu er Morten Østergaard "flyttet ind" i Vollsmose

00:14

Der er både boksning og bander på programmet, når Morten Østergaard flytter ind i Lærkeparken i Vollsmose. Video: Alexander Aagaard

Morten Østergaard skal bo i Vollsmose fra onsdag til fredag. Foto: Alexander Aagaard

1 af 2

Onsdag formiddag er den radikale leder, Morten Østergaard, flyttet ind i Vollsmose. Toppolitikeren skal bo i Lærkeparken fra onsdag til fredag.

Opdatering: Artiklen er opdateret med interview med Morten Østergaard, umiddelbart efter han havde smidt sin kuffert i sin nye lejlighed i Vollsmose. 

Der er både boksning og bander på programmet, når den radikale leder, Morten Østergaard, onsdag formiddag flytter ind i Lærkeparken i Vollsmose.

Toppolitikeren skal bo i Vollsmose fra onsdag til fredag for at blive klogere på, hvordan folk lever i et boligområde, der er med på regeringens ghettoliste.

- For mig handler det i virkeligheden om at konstatere efter to årtier med den samme udlændinge- og integrationsdebat, at vi står med de her problemer, siger Morten Østergaard til TV 2/Fyn. 

- Måske var det på tide, at vi spurgte nogle af folkene, hvad det er for nogle barrierer, der gør, at de ikke griber de muligheder, som faktisk på det her tidspunkt er bedre til stede i Danmark, end de har været i mange år, forklarer den radikale leder. 

Læs også Kommentator: Jane Jegind næppe spidskandidat i Odense om fire år

02:20

Se interviewet med Morten Østergaard. Video: Alexander Aagaard

Luk video

Hvad er dit bud på en løsning på problemerne i Vollsmose?

- Jeg har to konkrete bud: Det ene handler om den måde vores børn går i skole herude og uddanner sig på. Der er vi nødt til at bryde op med, at det er nogle få skoler, hvor alle, der har de samme typer problemer og udfordringer, går, fortæller Morten Østergaard.

- Den anden store udfordring handler om kvinderne og mødrene. Ligestillingen, der præger det danske samfund, kan vi se, at den ikke på den samme måde gør sig gældende, konstaterer den radikale leder uden at pege på en konkret løsning.

Den konkrete løsning har han ikke på den anden udfordring, men det vil han tale med beboerne i Vollsmose om i løbet af de næste par dage.

Bander og boksning

Under sit ophold i Vollsmose har Morten Østergaard lagt et program, som bringer ham rundt blandt forskellige aktiviteter og foreninger i Vollsmose. 

I løbet af onsdagen skal den radikale leder blandt andet med til et bestyrelsesmøde i afdelingsbestyrelsen i Lærkeparken. Derefter skal han på besøge en lektiecafe på Vollsmose Bibliotek.

Torsdag skal Morten Østergaard mødes med et tidligere bandemedlem fra Black Army, som er kommet ud af miljøet og nu er blevet gadeplansmedarbejder i Odense Kommune.

Senere står den på boksetræning i den lokale bokseklub Vollsmose Boxing. 

To betjente på cykel fulgte den radikale leders indflytning i Vollsmose.  Foto: Alexander Aagaard

Fredag middag skal Morten Østergaard være med til fællesspisning i beboerhuset i Lærkeparken, og fredag eftermiddag skal han på besøg i Marienlyst Fodboldklub.

I sidste uge forklarede han, hvorfor han flytter tre dage til Odense-bydelen.

- I mere end er årti er jeg blevet kaldt "halalhippie". Og jeg har kæmpet mod selvudnævnte "strammere". Fra Kjærsgaard til Støjberg. I dukketeatret på Christiansborg, lød det fra Morten Østergaard.

- Jeg flytter mit skrivebord derud, hvor folk lever dør om dør med årtiers dårlig integration. Jeg banker på og spørger, om jeg må blive klogere, forklarer den radikale politiske leder om sine flytteplaner.

Ved du noget? Så send os et tip