Nu får Odense sit fixerum

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) åbner på tirsdag landets andet fixerum for misbrugere.

Det sker i Odense, hvor misbrugere får et frirum til at

indtage deres medbragte stoffer på hygiejnisk vis.

- Stofindtagelsesrum redder liv, siger rådmand Peter Rahbæk

Juel (S) fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i en

pressemeddelelse:

- Det ved vi fra Tyskland og Holland, hvor resultaterne viser,

at flere får behandling og vælger afvænning eller stabilisering,

når de kommer ind i et rum, hvor de i fred og ro kan tage

stoffer og samtidig få en snak med sundheds- eller socialfagligt personale.

Fixerummet er et partnerskab mellem Kirkens Korshær og Odense Kommune. Det åbner i det sundhedsrum, som allerede eksisterer i Kirkens Korshærs varmestue i Pantheonsgade.

Danmarks første fixerum ligger på Vesterbro i København.

 

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt