Politiet forbyder Paludan-besøg i Vollsmose: Nu går Stram Kurs efter nyt udsat boligområde

Partilederen for Stram Kurs Rasmus Paludan dropper sin “kreative” plan i Vollsmose - i stedet tager han til Højstrup i Bolbro.

Rasmus Paludan var blevet forment adgang til Bøgetorvet i Vollsmose af Østjyllands Politi, da han fredag aften - for anden dag i træk - havde i sinde at besøge Odense-bydelen.

I stedet havde Stram Kurs-lederen planlagt at stille sig få hundrede meter fra Bøgetorvet på den modsatte side af Odense Å.

quote Jamen vi kiggede lidt på ghettoområderne i Odense, og her var Højstrup i Bolbro klassificeret som et udsat område - og så gik vi lidt efter det

Martin Christensen, Folketingskandidat, Stram Kurs.

Men den plan har Østjyllands Politi, der står for sikkerheden omkring Rasmus Paludans besøg vest for Storebælt under valgkampen, sat en stopper for.

Det fortæller Martin Christensen i hvert fald, der er Stram Kurs’ fynske folketingskandidat, til TV 2/Fyn.

- Hvis Rasmus mødte op ude i Vollsmose, så ville han blive anholdt. Vi tænkte jo, at han bare kunne bevæge sig om på den anden side af åen, men den er åbenbart også inden for den forbudszone, som politiet har givet os, siger han.

Han tager i stedet til Højstrup i Bolbro.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rasmus Paludan startede aftenen med at være til stede under stort politiopbud på Flakhaven. Her skulle han have været klokken 18, så i mere end en time kunne TV 2/Fyns reporter på stedet berette om stort politiopbud - men altså ingen Rasmus Paludan. Han var forsinket, og derfor tog han først afsted mod Bolbro ved 21-tiden.

Bolbro var den næste på listen

Valget havnede i stedet på Bolbro.

- Jamen vi kiggede lidt på ghettoområderne i Odense, og her var Højstrup i Bolbro klassificeret som et udsat område - og så gik vi lidt efter det, fortæller Martin Christensen til TV 2/Fyn og fortsætter:

- Vi forventer helt klart, at både politi og befolkning følger med. Hvis man ved, at Paludan er der, så kommer der en naturlig tilstrømning af mennesker. Det skal de nok gøre, siger folketingskandidaten.

Se indslaget fra vores nyhedsudsendelse, hvor Rasmus Paludan var på Flakhaven i Odense.

Oversigt

    Oversigt