Fynboer ejer ø i Storebælt: Nu indgår de million-samarbejde med robotgigant

Den fynske familievirksomhed Hedensted Gruppen har indgået et nyt samarbejde med odenseanske Blue Ocean Robotics om udviklingen af en ny foderrobot til minkavlere.

Hvalpenet, tanemaskine og nu også fodringsrobotten HG Robo Feeder.

Den fynskejede familievirksomhed Hedensted Gruppen specialiserer sig i produkter og tjenesteydelser til pelsavlerbranchen. Og nu kan virksomheden også tilføjer robotter til listen over produkter. 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Fakta om Hedensted Gruppen

- Robotten vil øge den samlede indtjening i den danske minkbranche med en kvart milliard kroner om året, samtidig med en øget dyrevelfærd og en langt grønnere profil, siger Jens Jørgen Madsen, bestyrelsesformand i Hedensted-Gruppen. 

Robotten skal hjælpe minkavlere med at automatisere fodringen af mink. På den måde sparer avlerne mandetimer og i sidste ende også penge. 

- HG Robo Feeder er det dyreste udviklingsprojekt, vi nogensinde er gået ind i. Men når vi ser på minkgårdene, er effektiviseringen de sidste år udelukkende sket på pelserierne. Så det er på tide, at automatisere ude på farmene, lyder det fra Jens Jørgen Madsen.

Sammen med sin kone Hanne Birkerod Madsen og deres to børn ejer han virksomheden. I 2017 fik ægteparret flere overskrifter i danske medier, da de to købte øen Egholm i Storbælt. 

Ifølge Finans beløb de 102 hektar Storebælts-ø sig til 21 millioner kroner. Og nu har ægteparret og deres virksomhed besluttet sig for at investerere et rekordstort beløb i et samarbejde med Blue Ocean Robotics til udviklingen af fodringsrobotten. 

Det er uvist, hvor stort et beløb der er tale om, men virksomhedens egenkapital lød for regnskabsrådet 2018/2019 på 26 millioner kroner. 

Sådan kommer den nye robotfodringsmaskine til at se ude. Efter planen ruller den rundt på de første minkfarme i løbet af 2020. 
Sådan kommer den nye robotfodringsmaskine til at se ude. Efter planen ruller den rundt på de første minkfarme i løbet af 2020. 
Foto: Pressefoto

Vigtigt samarbejde

Det er første gang, at Blue Ocean Robotics fra Odense skal levere viden til pelsavlerbranchen. Virksomheden er blandt andet kendt for videoopkaldsrobotter til eksempelvis sengeliggende skolebørn.

Ifølge Claus Risager, der er administrerende direktør i Blue Ocean Robotics giver samarbejdet god mening for begge parter:

- Blue Ocean Robotics har et fantastisk godt samarbejde med Hedensted-Gruppen, og det er også baggrunden for, at vi har været i stand til at skabe denne banebrydende nyhed for minkgårdene. Det kræver stor opfindsomhed, faglig dyb indsigt i branchen samt teknologiske kompetencer på højt niveau, at kunne skabe en robot som den, vi nu viser frem, mener Claus Risager.

Den nye fodringsrobot kører modsat nuværende fodringsløsninger på el. Det hjælper både klimaet og arbejdsmiljøet, lyder det fra de to virksomheder. 

- Vi regner med, at allerede om fem år bliver mindst halvdelen af de danske mink fodret med robotten. Økonomien er simpelthen for god til at lade denne chance gå fra sig for øget indtægt, øget dyrevelfærd og mere miljøvenlig produktion, fremhæver Jens Jørgen Madsen.

Den nye fodringsrobot er efter planen klar til test i foråret 2020 og ventes på markedet i efteråret 2020. 

 

Oversigt

    Oversigt