Nu kan borgerne i Skalbjerg igen drikke vand fra hanen

Der er ikke længere tarmbakterier i drikkevandet fra Skalbjerg Vandværk.

Borgerne i Skalbjerg i Assens Kommune kan igen drikke vandet direkte fra hanen.

I de seneste uger er der blevet fundet e-colibakterier i drikkevandet fra Skalbjerg Vandværk, og derfor har borgerne skullet koge vandet, inden de bruger det. 

Resultaterne fra de vandprøver, der blev taget i fredags, er nu kommet, og de viser, at der ikke længere er forekomst af e-colibakterier i vandet, oplyser Assens Kommune.

Derfor har embedslægen i samråd med Assens Kommune besluttet at ophæve kogepåbuddet.

Formålet med at koge vandet var at dræbe bakterier og andre mikroorganismer, så man ikke bliver syg.

Forekomsten af e-colibakterier blev fundet hos en enkelt forbruger på ledningsnettet. Ledningsnettet er efterfølgende blevet spulet igennem ad flere omgange.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt