Sådan kan du beskytte din bolig: Her kan du hente sandsækkene

Efter nattens blæsevejr kommer nu vandet. På Sydfyn siger prognoserne onsdag formiddag, at vandet kan stige mere end 1,60 meter. Se her, hvor du kan hente sandsække.

Der er udsendt varsel om stærkt forhøjet vandstand og udsigt til en alvorlig stormflod i de indre danske farvande onsdag aften og natten til torsdag, når en stor mængde vand fra Østersøen baner sig vej mod vest ind mod de danske kyster i den sydlige del af landet.

Derfor er særligt Sydfyn og Langeland meget udsat, og de seneste prognoser fortæller om forventede stigninger i vandstanden på op til 170 centimeter.

Derfor er Beredskab Fyn i samarbejde med private og erhvervsdrivende rigtig mange steder på det sydlige Fyn og på øerne onsdag formiddag i færd med at sikre bygninger og ejendele mod den stormflod, der risikerer at blive konsekvensen af vandmasserne. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Svendborg Kommune kan hente sand og sandsække på Frederiksøen på havnen i Svendborg til at dæmme op for det højvande, som forventes at ramme kysterne onsdag eftermiddag. Det er åbent til klokken 20.00 onsdag aften.

Foreløbig har Svendborg Kommune udleveret 25 kubikmeter sand, og der er onsdag middag afleveret yderligere 25 kubikmeter på Frederiksøen.

Der kan ikke længere hentes sandsække hos Beredskab Fyn på Poul Smeds Vej 20.

 
 
Foto: DMI

 

Her kan du hente sandsække

Se meterolog Andreas Nyholm fortælle om vejret frem mod onsdag aften.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt