I det fynske folks tjeneste

Påsat brand i klubhus: Nu samles der ind til genrejsningen

Nyborg Sportsfiskerforenings klubhus brændte ned 12. juli efter en påsat brand. Nu har flere tilkendegivet, at de vil donere penge til at genrejse klubhuset.

Kasserer Ole Christensen og formand Frank Hansen fra Nyborg Sportsfiskerforening kigger på det nedbrændte klubhus. Om 14 dage starter de en indsamling til at genrejse klubhuset. Foto: Rasmus Rask

00:28

Kasserer Ole Christensen og formand Frank Hansen fra Nyborg Sportsfiskerforening kigger på det nedbrændte klubhus. Om 14 dage starter de en indsamling til at genrejse klubhuset. Video: Rasmus Rask

Kasserer Ole Christensen og formand Frank Hansen fra Nyborg Sportsfiskerforening kigger på det nedbrændte klubhus. Om 14 dage starter de en indsamling til at genrejse klubhuset. Foto: Rasmus Rask

1 af 3

For næsten 14 dage siden brændte Nyborg Sportsfiskerforenings klubhus ned. Branden blev blot et nummer i en lang række af formentligt påsatte brande i området omkring Nyborg.

Der er kun de forkullede rester tilbage af foreningens klubhus, men der er alligevel tændt et nyt håb for foreningens fremtid midt i asken.

- Vi har fået mange henvendelser både på Facebook og privat, hvor folk siger: "Hvis I samler ind, så sig til", fortæller formand Frank Hansen.

Læs også Klubhus brændt ned: - Det er ikke drengestreger, det er sindssygt

Det er derfor, hvad Nyborg Sportsfiskerforening gør - opretter en indsamling til at genrejse klubhuset.

Henvendelserne kommer både fra personer med tilknytning til klubben og fra fremmede. 

Det glæder klubbens kasserer, Steen Christensen.

- Det er rart, at folk, der slet ikke har noget med foreningen at gøre, føler med os og vil give en lille skærv til, at vi kan komme på fode igen og få huset op at køre, siger han. 

- Én har ødelagt det for hele folket

Klubhuset brændte ned midt i rækken af de 11 brande, der over de seneste måneder har ramt især kolonihaver og klubhuse i Nyborg. Ifølge politiets teori er en pyroman på spil.

Stuart Mcainsh har været medlem af Nyborg Sportsfiskerforening i mange år. Han var en af de første, der meddelte klubben, at han ville give et bidrag til at genopføre klubhuset.

Læs også Politiet efterforsker mystiske brande som påsatte

00:23

Stuart Mcainsh vil donere penge til Nyborg Sportsfiskerforening. Video: Rasmus Rask

Luk video

- Jeg var vred. Folk er bange. Jeg synes, det er grotesk, så dagen efter tænkte jeg, at vi skulle gøre noget. 

- Nu har én ødelagt det hele for folket. Vi er nødt til at gøre noget og stå sammen, fortæller nyborgenseren.

Indsamlingen begynder om 14 dage, når Indsamlingsnævnet har godkendt, at der kan doneres penge til klubben.