I det fynske folks tjeneste

Lea fik gigt som 13-årig: Nu skal rask lort kurere hende

Læger på OUH forsker i ny gigtmedicin. De transplanterer afføring via en slange ned i gigtpatienternes tarm. Målet er en kur mod gigt. Nu drømmer Lea Julie Larsen om et liv uden medicin.

00:46

Lea Julie Larsen mærkede sin gigt første gang som 13-årig. Der skulle gå fem år, før hun fik diagnosen.



- Jeg var 13 år, da jeg kunne mærke, at mine knæ begyndte at hæve. 

Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling.

Maja Skov Kragsnæs, læge og forsker, Odense Universitetshospital

Lea Julie Larsen er til undersøgelse på Odense Universitetshospital. I dag er det seks måneder siden, hun gik med i eksperimentet, hvor halvdelen af en række forsøgspersoner får afføring svarende til mængden i en brikjuice transplanteret ind i sin tarmen via en slange.

- Jeg nåede til et punkt, hvor man bare blev ved med at fylde medicin på, og det havde jeg det ikke særlig godt med. Derfor tilmeldte jeg mig det her projekt, siger Lea Julie Larsen.

Det er læge og forsker Maja Skov Kragsnæs, der driver forskningsprojektet på OUH.

- Jeg drømmer om at finde en kur mod gigt. Det er simpelthen drømmen. Det vil simpelthen gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, siger Maja Skov Kragsnæs.

Læs også Rasmus har ADHD: - Det skulle gå rigtig galt, før jeg fik hjælp

Forskningsprojektet hedder FLORA og er et af fem forskningsprojekter, der er med i konkurrencen Et Sundere Syddanmark, hvor førstepræmien er en million kroner til videre forskning.

- Vi håber med FLORA, at vi kan ændre hele den måde, vi behandler gigt på. Frem for det, vi gør i dag, hvor vi ligesom bare symptomdæmper sygdommen, kan vi med den her metode måske komme ned og finde årsagen til sygdommen. Så perspektiverne er en kur frem for symptombehandling, siger Maja Skov Kragsnæs.

00:16

Forskningsprojektet FLORAS målsætning er en kur mod gigt, fortæller gigtforsker Maja Skov Kragsnæs her.

Luk video

Undgik akkurat operation

Da Lea Julie Larsen som 13-årig tog til læge første gang, fik hun at vide, hun bare skulle træne smerterne i sine knæ væk.

I fem år levede hun med smerter. Indtil hun som 18-årig søgte læge igen.

De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt.

Lea Julie Larsen, gigtpatient

- Jeg blev sendt videre på hospitalet, hvor de ville lave en kikkertundersøgelse af mine knæ. De skulle til at skære op, men kunne så ikke alligevel, fordi jeg havde nogle myggestik på knæene. Men så sagde lægen også, at han syntes mere det lignede gigt, fortæller Lea Julie Larsen.

Derfor blev operationen afblæst, og Lea Julie Larsen fik tid på et privathospital.

- Og her var lægen bare ikke i tvivl om, at det var gigt. Så siden jeg var 18, har jeg vidst, at det var gigt, siger Lea Julie Larsen.

Gigt kan ramme alle

De fleste kender slidgigt. Den er den gigtsygdom, de fleste får. Det er en type gigt, der fortrinsvis rammer ældre. 

Men gigt dækker faktisk over 200 diagnoser. De mest kendte gigttyper er krystalgigt, slidgigt og ledegigt. Den type gigt, FLORA-studiet forsøger at kurere, er den type gigt, der skyldes en fejl i immunsystemet.

- Det er gigtsygdomme, hvor det ligesom er immunsystemet, der går fejl af sin opgave. Kroppen angriber på en eller anden måde sig selv, fordi de her immunceller, som normalt skal angribe bakterierne, de begynder i stedet at angribe vævet i kroppen, fortæller Maja Skov Kragsnæs.

Sådan stemmer du på gigt-projektet

I "Et sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilket af fem forskningsprojekter der skal have penge. Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

 

Du stemmer på Gigt-projeket ved at sende en sms med teksten "Sund 4" til 1999. Det koster almindelig sms-takst. Du kan kun stemme én gang. Afstemningen løber fra 20. september til 2. oktober. 

 

Du kan læse om de fire andre forskningsprojeketer her.

 

Vinderen offentliggøres 2. oktober.

Se mere

Lea Julie Larsen har det, man kalder psoriasisgigt.

Og det er her afføring kommer ind i billedet. Nyere forskning viser, at de millioner af bakterier, vi mennesker har i vores mave-tarmsystem, har stor betydning for vores velbefindende.

Forskerne ved også, at nogle gigtpatienters tarmflora er anderledes end raskes.

- Så hvis man ligesom kan fjerne de dårlige bakterier ved at give gigtpatienterne nogle gode, sunde tarmbakterier fra en donor, så tror vi, at vi kan nulstille sygdommen, siger Maja Skov Kragsnæs.

Projektet er allerede godt i gang, men der skal flere penge på bordet, hvis det skal nå i mål. Derfor har forskerne meldt sig til konkurrencen "Et sundere Syddanmark", hvor vinderprojektet får to millioner kroner til videre forskning.

- Det ville gøre en kæmpe forskel. For det, der virkelig ville løfte projektet op og gøre det internationalt banebrydende, det er, hvis vi kan forstå, hvad det er den her overførsel med tarmbakterier gør. Og der skal vi altså ned og kigge i afføringen på vores deltagere. Og det koster rigtig mange penge at gøre det på den rigtige måde, siger Maja Skov Kragsnæs.

Gigt er en folkesygdom

  • 700.000 danskere lider af en gigtsygdom. Det svarer til hver ottende af os.
  • Gigt er en fælles betegnelse for over 200 diagnoser. Smerter i led, ryg og muskler er fælles for næsten alle gigtsygdomme.
  • Gigt kan ikke kureres i dag. Den rette behandling kan dog mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling.
  • Gigt-projektet i konkurrencen Et SUndere Syddanmark forsker i en kur mod gigt. 
  • Gigt-projektet, der går under navnet FLORA, eksperimenterer med at transplantere afføring fra raske donorer til gigtpatienter. Forskerne ved, at vores tarmflora har betydning for, om vi får gigt.
  • Du kan læse meget mere om forskningsprojektet FLORA her. Vil du vide mere om gigt, så klik dig videre her.
Se mere

Supermennesker donerer

Sidste forsøgsperson i projektet afsluttes i sommeren 2020. Derefter skal resultaterne analyseres og konkluderes.

Indtil videre kan forskerne dog konkludere, at der ingen bivirkninger er ved at transplantere afføring til gigtpatienterne.

Sådan transplanterer forskerne afføring

  • Når Maja Skov Kragsnæs får donorafføringen leveret, blender hun den.
  • Derefter fortyndes afføringen med vand, så mængden svarer til, hvad der kan være i en almindelig brikjuice.
  • Gigtpatienten får en slange igennem næsen og ført ned i tarmen.
  • Det er vigtigt, at donorafføringen ikke ender i mavesækken. Tarmbakterierne kan ikke tåle syren i mavsækken.
Se mere

- Bare det er virkelig vigtig viden for os. Men vi har virkelig også taget alle forholdsregler. Vi samarbejder tæt med blodbanken om vores donorer. Vi tester vores donorer for alle tænkelige sygdomme, og jeg vil sige, de er ikke bare raske. De er næsten supermennesker. De må heller ikke ryge eller drikke i den periode, hvor de donerer, siger Maja Skov Kragsnæs. 

Lea Julie Larsen tør næsten ikke håbe, at forskningsprojektet kan føre til en reel kur af hendes gigt.

Mange gigtpatienter oplever bivirkninger ved deres medicin. Det kan for eksempel være migræne. I Lea Julie Larsens tilfælde må hun ikke tage medicinen, hvis hun en dag bliver gravid. 

Læs også Allan har haft gigt i 15 år: - Det er til at blive deprimeret af

For Lea Julie Larsen kan mindre dog også gøre det. Hvis bare hun kunne trappe lidt ned på medicinen, ville det også være stort.

- Jeg håber at blive så fri for medicinen som overhovedet muligt. Der er så mange forbehold, man skal tage med sådan noget stærkt gigtmedicin.