I det fynske folks tjeneste

Nummerplade afslørede indbrudstyv

Et opmærksomt vidne noterede indbrudstyvs nummerplade, og tirsdag gik tyven i fælden.

Ved et indbrud på Toftevej i Bogense mandag noterede et vidne nummerpladen på en mistænkelig bil. Desværre fik vidnet byttet lidt rundt på tallene, men efter nogen tid fik politifolkene sat tallene rigtigt sammen.

I mellemtiden var tyven kørt galt med bilen og var endt i en grøft. Vidner, der så den forulykkede bil tirsdag eftermiddag, kontaktede politiet, og da patruljen kom frem til stedet, var føreren sammen med en bekendt ved at bjerge bilen.

Manden blev anholdt, og på han bopæl fandt politiet flere tyverikoster. Den 37-årige kommer fra Bogense og er tidligere kendt af politiet for lignende kriminalitet.