Nuttet overraskelse i Odense ZOO

Da dyrepasserne kom på arbejde i ZOO søndag morgen, havde girafkalven, Idi, meldt sin ankomst i girafburet.

Den daggamle hangiraf kom således til verden af sig selv uden hjælp fra mennesker i løbet af natten til søndag og er sund og rask.

Den har allerede fået navnet Idi, som betyder fest på swahili.

Girafkalve bliver født med bløde horn for at undgå at skade moderen under fødslen, og de forbliver bløde i op til 14 dage.  Til gengæld kan den gå - omend vakkelvornt - allerede efter en time.

Når den bliver kønsmoden som toårig, skal den væk fra Odense ZOO, da der ellers kan opstå strid mellem den og flokkens voksne han.

Med den nytilkomne har Odense Zoo ni giraffer.

 

Oversigt

    Oversigt