Ny Ærø-færge findes ikke

Planen om en ny færge-rute fra Ærø er sejlet ind i nye problemer. 

Det viser sig, at den ønskede færgetype ikke findes på chartermarkedet.

- Vi har gennemstøvet markedet og undersøgt 800 mulige færger til sejladsen mellem Marstal og Rudkøbing. Men idealfærgen eksisterer ikke. Det er meget vanskeligt at chartre den rigtige færge. Kunne man købe den, ville det være meget lettere, fortæller direktør Keld Møller fra Ærøfærgerne A/S til Fyens Stiftstidende.

Målet er at finde en færge, der kan sejle med en fart op til 20 knob og med plads til 200 passager og 20 biler.

Direktør Keld Møller fra Ærøfærgerne A/S har kun fundet en færge, der nærmer sig målet, men den er ikke til salg og kan ikke chartres.

Oversigt

    Oversigt