Ny afstemning på Sydlangeland

Vælgerne i Sydlangeland Kommune skal igen til stemmeurnerne for at tage stilling til en sammenlægning med de to andre langelandske kommuner. I følge borgmesteren kommer afstemningen måske allerede til efteråret - men senest medio 2003.

-

Den økonomiske situation i Sydlangeland Kommune er elendig, og samtidig fortsætter befolkningstallet med at falde.

Det er de væsentligste årsager til at at de 3500 vælgere endnu en gang skal tage stilling til en sammenlægning med Tranekær og Rudkøbing Kommune.

Senest i 2003
\"Kommunalbestyrelsen er enig om at vi skal have en ny afstemning. Men vi har ikke taget stilling til om det skal være i forbindelse med budgetforhandlingerne til efteråret eller vi skal vente til starten af 2003\", siger borgmester Knud Gether fra Borgerlisten.

Vælgerne i Sydlangeland har to gange tidligere forhindret en langelandsk kommunefusion. Ved seneste afstemning i marts 2000 blev forslaget forkastet med bare 43 stemmers flertal.

I følge borgmester Knud Gether kan Sydlangeland Kommune ikke længere garantere borgerne et acceptabelt serviceniveau. Derfor mener Gether at en sammenlægning er nødvendig.

Oversigt

    Oversigt