Ny aftale om rummeligt arbejdsmarked

Erhvervsorganisationen HTS, Handel, Transport og Serviceerhvervene har for første gang nogensinde indgået en samarbejdsaftale med en kommune, nemlig Odense, om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til flere ledige uden hensyn til etnisk baggrund.

- Vi kan se, at vi inden for de næste tre til fem år får stigende problemer med at skaffe arbejdskraft til især servicesektoren for eksempel rengøring og tjenerfaget, siger Johan Pedersen, arbejdsmarkedskonsulent, HTS.

Med samarbejdsaftalen mellem HTS og Odense Kommune forpligter arbejdsgiverorganisationen HTS til at påvirke sine medlemsvirksomheder til at sætte handling bag ordene og oprette stillinger, som såkaldt svage kan besætte.

HTS har 12.000 medlemmer på landsplan og repræsenterer blandt andre Falck og Arriva, som nogle af de største. 

Oversigt

    Oversigt