I det fynske folks tjeneste

Ny aftale for vagtlæger

Region Syddanmark og PLO Syddanmark har indgået en ny aftale om blandt andet vagtlægernes arbejdstid.

01:30

1 af 2

Et af hovedpunkterne i den ny aftale er, at vagtchefens rolle er mere præcist fastlagt.

Vagtchefen skal fremover føre tilsyn med vagtordningens kvalitet og om lægernes vagtplaner lever op til reglerne samt orientere Region Syddanmark og PLO Syddanmarks samarbejdsudvalg om lægevagtens arbejde.

Aftalen fastsætter desuden mere præcise regler for lægers deltagelse i vagtordningen:

- Lægerne har nu et regelsat ansvar for, at tilrettelægge deres arbejdstid på en forsvarlig måde. Det betyder blandt andet, at de ikke bør tage dagarbejde direkte efter en nattevagt. Desuden vil vagtchefen løbende gennemgå vagtplanerne for at sikre, at lægernes vagtbelastning er forsvarlig, siger formanden for Regionens sundhedssamordningsudvalg, Bo Libergren, Venstre.

Samtidig sættes der gang i et stykke udredningsarbejde omkring betalingen af vagtlægerne.

Den ny aftale er kommet i stand efter at der tidligere på året kom frem at flere læger havde haft mange vagter udover deres private praksis, og at det angiveligt var medvirkende til flere tilfælde af fejlbehandling.

I et tilfælde blev en kvinde ordineret panodil, selvom hun i virkeligheden havde en blodprop i hjertet og senere døde.