I det fynske folks tjeneste

Ny ambulancetjeneste dårlig til katastrofer

Hollandske Bios-Groep, der overtager ambulancekørslen fra Falck i Syddanmark om et år, får bundkarakter i håndtering af katastrofer.

Hvis der sker større ulykker eller katastrofer i Syddanmark i fremtiden, kan beredskabet vise sig ikke at være godt nok. En evaluering fastslår, at Bios-Groep ved større hændelser eller katastrofer håndtere situationen "mellem mindre end tilfredsstillende og meget utilfredsstillende". Det skriver Fyens Stiftstidende.

Selskabet får samlet set karakteren 1,5 inden for dette område, mens Falck får 4.

- Jeg var ikke opmærksom på, at Bios var vurderet så dårligt på det punkt. Det lyder meget lavt, siger han og understreger, at han mener, at det var en rigtig beslutning at skille sig af med Falck, siger regionspolitiker Niels Erik Søndergaard(DF) til avisen.

Falck tabte ved en udbudsrunde ambulancekørslen i hele Region Syddanmark, fordi selskabet var væsentligt dyrere end det hollandske selskab.

Det kommer også bag på udvalgsmedlem Poul Sækmose(K), at Bios scorer så lavt.

- Det er vi nødt til at kigge på. Lige det punkt skal der altså være styr på - der må ikke være tvivl om, at opgaven med katastrofeberedskab kan løftes, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip