I det fynske folks tjeneste

Ny ballade i Dansk Folkeparti i Nyborg

01:31

Dansk Folkeparti i Nyborg ville have Bente Damhave ekskluderet, men partitoppen sagde nej

1 af 2

Dansk Folkepartis lokalafdeling i Nyborg har forsøgt at ekskludere partiets byrådsmedlem, Bente Damhave; men partiets hovedbestyrelse sagde nej.

Bente Damhave er illoyal og enerådende.

Det står i en intern mail fra Dansk Folkepartis lokalafdeling i Nyborg til partiets hovedbestyrelse, som Fyens Stiftstidende er kommet i besiddelse af.

Formålet var at få hende ekskluderet af partiet, efter at hun fornylig blev sat i forbindelse med en stærkt nationalistisk gruppe.

Bente Damhave er rystet:

- Jeg har altid forsøgt at føre en rigtigt god DF-politik i Nyborg. Jeg forstår ikke, de siger, jeg er illoyal, siger hun til TV 2/Fyn.

Partiets hovedbestyrelse sagde nej til ønsket om eksklusion. De er tilfredse med, at Bente Damhave har undsagt den nationalistiske gruppering efter omtalen i TV 2/Fyn.

Personer fra højrenationalistiske kredse dannede en støttegruppe for Bente Damhave efter at hun - efter deres mening - blev kuppet af lokalforeningen og blev placeret som nummer syv på partilisten op til det kommende kommunalvalg.

- Jeg har ingen kontakt med de mennesker, og jeg anede ikke hvem de var, siger Bente Damhave. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra partiformanden i Nyborg, Carsten Kudsk.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.