Ny bilauktion fra fynsk firma

Det succesrige internetfirma Autocom.dk lancerer nu en helt ny type bilauktioner, der gør det muligt for privat at købe biler på nettet.

Direktør Peter Grøfthauge tror på en stor fremtid for den nye bilauktion
Direktør Peter Grøfthauge tror på en stor fremtid for den nye bilauktion

Med den nye auktion kan private give et pristilbud på en bil, og så er det op til forhandleren om de vil acceptere prisen.

- Det er jo ikke alle, der er trygge ved at prutte om prisen ude hos en forhandler. I stedet for at forhandlerne tilbyder en pris til forbrugeren, er det nu forbrugeren, der tilbyder en pris til forhandleren, hvilket vender op og ned på den måde, vi normalt tænker bilhandel, siger direktør for Autocom.dk Peter Grøftehauge

Den nye auktion er gratis at byde på, men hvis handlen går igennem skal køberen betale et salær på nogle tusinde kroner.

Besøg Autocom.dk

Tre år bagud

Den nye type auktion har allerede kørt i USA i flere år, og her tyder markedsandelene på, at den fynske bilauktion kan få en stor fremtid.

- Den online markedsandel for bilhandel i USA er ikke bare stor. Den er gigantisk. Og jeg taler om rigtigt aktive auktioner her og ikke bare statiske online salgsannoncer. Online bilauktion er simpelthen mere effektivt og økonomisk fornuftigt for både køber og sælger end konventionel bilhandel, siger Peter Grøftehauge.

Oversigt

    Oversigt