Ny billedserie: Langelændere svarer igen

En fotoserie i Politiken bragte i august sindene i kog på Langeland. Nu svarer langelænderne igen - med deres egen billedserie trykt i samme avis. Søndag mødes redaktionsgruppen og Politiken til debatmøde.

Det er Janus Engels syv sider lange fotoessay fra Langeland - bragt den 16. august i Politiken - der har sat gang i debatten mellem avisen og langelænderne.

Fotografen besøgte Langeland i juni for at møde folket i landets fattigste kommune i øjenhøjde - og resultatet af det besøg udløste en strøm af protester.

Ti dage efter udgivelsen fik 200 fremmødte på Langeland Bibliotek luft for deres frustration efter at have set billederne og læst artiklen.

Søndag bringer Politiken 22 nye billeder - "Det folkelige modsvar" - som en redaktionsgruppe på øen har udvalgt efter en åben afstemning. Og søndag eftermiddag holder Politiken sammen med gruppen et nyt debatmøde på Langeland.

TV 2/FYN er med til mødet - se hvad der kom ud af det klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt