Ny biografi om tidligere landstræner, Sepp Piontek

I 1979 overtog han et dansk fodboldlandshold der mest af alt hyggede sig. Men med sit tyske temperament og arbejdementalitet fik Sepp Piontek gjort de danske drenge til mænd med store præstationer ved EM i 1984 og VM i 1986 til følge.

Sepp Piontek er meget mere end en barsk fodboldtræner. Det fortæller han om i en ny bog med titlen "Sepp".

Bogen er skrevet af den fynske forfatter, Christoffer Stig Christensen, som Sepp Piontek udvalgte efter gentagne opfordringer fra andre om at lave en bog.

- Der er mange, der har tænkt på at skrive en bog, og jeg bliver mange gange spurgt, om jeg vil være med til det af forlag og folk i DBU, som gerne vil skrive den. Men skulle der laves en bog, skulle den handle om hele mit liv, for jeg er et menneske, der har et liv ved siden af fodbold.  Derfor valgte jeg Christoffer Stig Christensen. Han er lidt på afstand af fodbold og udmærket at arbejde sammen med, siger Sepp Piontek.

Bogen beskriver Sepp Pionteks liv helt fra fødslen i 1940 under Anden Verdenskrig og beskriver hans barn- og ungdom, men også om fodboldkarrieren, da han blandt andet blev landstræner i Haiti i 70erne, og hvordan han fik hanket op i det danske landshold, så det nåede de hidtil største resultater med deltagelse i EM og VM i 80erne.

Den 76-årige Piontek har droppet posten som træner og siger selv, at han har det udmærket med at tage sig af familien og sin store køkkenhave. 

- Jeg håber det fortsætter længe endnu, siger han.

 

Oversigt

    Oversigt