Ny bioteknologisk virksomhed på vej

Den første fynske bioteknologiske virksomhed skabt på ren viden, er måske på vej. Et nyt samarbejde med et svensk konsulentbureau, kan indenfor fire måneder give bonus for et hold forskere på Odense Universitets Hospital.

-

Den første fynske bioteknologiske virksomhed skabt på ren viden, er måske på vej. Et nyt samarbejde med et svensk konsulentbureau, kan indenfor fire måneder give bonus for et hold forskere på Odense Universitets Hospital.

Det er et nyt samarbejde med et svensk konsulentbureau på bioteknologi-området, der nu fører til en mulig fynsk erhvervssucces.
- Om alt går vel har vi, med hjælp fra vor svenske samarbejdspartner, fundet en investor til et konkret projekt. Forhåbentlig kan jeg fortælle mere om fire måneder, siger direktør i bioTEAMsouth, Karin E. Nielsen til TV2/Fyn.


Ny biotek-virksomhed på vej

Stor erfaring i Sverige
Fra efteråret 2004 vil det nye samarbejde med svenske Bioventia Life Science Consultants blive effektiviseret. Bioventia er netværk af biotek-konsulenter i Sverige, med stor erfaring indenfor markedsføring af konkrete bioteknologiske projekter. Det er den erfaring det tilsvarende fynske netværk nu skal lære af.
- Vi har længe analyseret på erhvervsmuligheder; hvilke behov for bioteknologi der er efterspørgsel på. Med det svenske samarbejde kan vi komme med meget præcise forretningsoplæg til investorer, siger Karin E. Nielsen.

Hun vil dog ikke afsløre hvad forskerne på OUH i det konkrete projekt arbejder med. Der forestår nemlig en lang række patenterings- og investeringsformalia, inden virksomheden kan etableres. Men det kan føre til den første fynske virksomhed under bioTEAMsouth, hvor der er investeret i ren viden.

bioTEAMsouth

- Blev grundlagt i starten af 2002
- Et samarbejde mellem bl.a. forskere på Syddansk Universitet, Odense Universitets Hospital og private virksomheder, til at markedsføre Syddanmark som bioteknologisk region.
- Målet er at skaffe arbejdspladser og virksomheder til Fyn og Sydjylland.
- Netværkets idé er at føre investorer og de gode ideer sammen.

Oversigt

    Oversigt