Digteren var meget begejstret for det, dengang, ny medie og stillede gerne op til fotografering.
Med den ny bog får H. C. Andersen-interesserede og professionelle et samlet overblik over fotografierne, som er hentet fra samlinger både herhjemme og i udlandet.
Foruden selve billederne, rummer bogen oplysninger om dem, såsom teknik, mål, tryk, datering og ejerforhold, samt om fotograferne.
Målgruppen er alle H. C. Andersen elskere og -kendere. Samlere, handlende, museer, arkiver og biblioteker.
Den eneste anden registrant over fotos af digteren blev lavet i 1957 af Bjørn Ochsner.
Den ny ikonografi udgives fredag af forlaget Høst & Søn.