Ny bombefrygt i Odense

For anden dag i træk skabte en 44-årig mand frygt ved at stille en kuffert fra sig og gå fra stedet. Denne gang gik bombefrygten ud over personalet i den Danske Bank på Flakhaven i Odense. Samme mand anbragte onsdag en bombeattrap i forhallen på rådhuset.

-

Manden stillede den hvide kuffert foran den Danske Bank på Flakhaven kl. 11.55 torsdag formiddag og gik fra stedet.

Af frygt for, at det kunne være en bombe, varslede bankens personale og kunder politiet. Kufferten indeholdt dog ikke noget farligt.

Da politipatruljen bagefter afsøgte området blev manden pågrebet i nærheden af banken. Vidner genkendte ham som den, der onsdag skabte frygt på rådhuset, da han stillede en sort taske fra sig i rådhusets foyer.

Manden, der beskrives som værende lidt speciel i sin måde at være på bliver sigtet for at have skabt frygt for liv.

Oversigt

    Oversigt