Ny borgmester i Assens

Et højst usædvanligt borgmesterskifte faldt mandag på plads i byrådet i Assens, da venstremanden Hans Ole Hansen overlod sin borgmesterstol til den konservative viceborgmester Truels Schultz med virkning fra den 1. februar og frem til næste kommunalvalg.

-

Assens, mandag /ritzau/
Et højst usædvanligt borgmesterskifte faldt mandag på plads i
byrådet i Assens, da venstremanden Hans Ole Hansen overlod sin
borgmesterstol til den konservative viceborgmester Truels
Schultz med virkning fra den 1. februar og frem til næste
kommunalvalg.

Det er set før, at en borgmester forlader posten i utide i
løbet af valgperioden på fire år - f.eks. på grund af sygdom.
Men at retræten som i dette tilfælde har været nøje aftalt lige
siden kommunalvalget, er helt usædvanligt. Aftalen mellem
Venstre og De Konservative om at dele borgmesterperioden lige
over blev imidlertid indgået i porten mellem byrådets to borgerlige partier umiddelbart efter kommunalvalget i 2001.
Det taktiske indgreb betød, at valgets største stemmesluger og
byrådets største parti, Socialdemokratiet, blev udmanøvreret i
forbindelse med borgmesterkampen.

I forbindelse med rokaden bliver den socialdemokratiske førstemand, Henrik Hansen, i øvrigt fremover 1. viceborgmester, mens Venstre nøjes med 2. viceborgmesterposten.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt