Ny borgmesterkandidat i Odense

De Radikales spidskandidat, Erik Simonsen, melder sig nu som kandidat til borgmesterposten ved valget til november. Erik Simonsen vil ikke finde sig i, at valget i Odense bliver et "præsidentvalg" mellem de to Boye?er.

- Jeg er stærk modstander af at der lagt op til at kun to personer skal gøre sig gældende i valgkampen, og derfor er jeg også borgmesterkandidat, siger Erik Simonsen.
 
Hidtil har Erik Simonsen sagt, at han vil pege på Jan Boye som borgmester efter valget 15. november, men denne melding trækker spidskandidaten nu efter debat i partiets bestyrelse tilbage. Simonsens støtte til den konservative kandidat har skabt voldsom debat om partiets rolle både internt og i medierne.
 
Erik Simonsen vil som borgmesterkandidat gå til valg på at styrke Odense i den nye region. Hans mærkesager er miljø, skoler og sundhed.

Det er dog yderst tvivlsomt om Erik Simonsen kan blive borgmester med et par mandater, og han bliver derfor med stor sandsynlighed nød til at pege på én af de to Boy?er efter valget 15. november.

Oversigt

    Oversigt