I det fynske folks tjeneste

Ny boss til Fionia

Fionia Bank har fyret sin administrerende direktør Henrik Borup Jeppesen. Han fratræder stillingen med øjeblikkelig virkning.

Jørgen Bast er ny administrerende direktør for Fionia Bank.

I stedet tiltræder kreditdirektør, Jørgen Bast, fra Sparbank i Skive den 1. februar stillingen som administrerende direktør i Fionia Bank.

Selvom han kommer fra en stilling i det jyske, er 59-årige Jørgen Bast en erfaren mand på Fyn. Bedst kendt er han for sin tid som områdedirektør for Danske Bank på Fyn. 

Han kender også banksektoren fra den anden side af bordet. Fra 2001 til 2006 var Jørgen Bast administrerende direktør for Middelfart-virksomheden Uhrenholdt. Han har desuden en årrække fungeret som advokat på Fyn.

Erhvervslivet på Fyn har Jørgen Bast også erfaring med. Fra 2002 til 2005 som formand for bestyrelsen i Industri- og Handelskammeret, og som medlem af bestyrelsen for Odense Erhvervsråd.

Jørgen Bast udgør nu sammen med bankdirektør Kaj Østergaard Mortensen bankens ledelse.