Ny bro fra Bogense til Vejle

Vejdirektoratet anbefaler en bro fra Bogense på Fyn til Barrit nord for Vejle. Det fremgår af et notat Vejdirektoratet har sendt til Infrastruktur-kommissionen.

Anbefalingen baseres på tal fra Danmarks Transport Forskning. Det spås at trafikken vil stige med 90 procent frem til år 2030. Det skriver Horsens Folkeblad i dag.

I notatet er også nævnt to andre løsninger på det stigende trafik. En ny Lillebæltsbro og en tunnel eller bro fra Middelfart til syd for Kolding.

På Nordfyn ser man meget gerne, at forbindelsen mellem Bogense og Vejle bliver en realitet.

- Jeg synes, det lyder utrolig spændende. Og det passer fint sammen med den politik vi har med bosætning og øget turisme, så det vil da gøre det lettere. Jeg tror, at det vil give Nordfyn et løft, siger Bent Dyssemark (V), der er borgmester i Nordfyn Kommune til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt