I det fynske folks tjeneste

Ny citybus på gaden

FynBus sendte tirsdag nye, mindre og mere miljøvenlige busser på gaden til at erstatte de hidtidige gratis citybusser i Odense. De er samtidig mere synlige.

De nye busser er af mærket Mercedes Sprinter med plads til 33 passagerer. De kører dobbelt så langt på en liter brændstof i forhold til de hidtidige citybusser.

Desuden er de dekoreret anderledes end de andre bybusser med motiver fra H C Andersens eventyr i markant pink. Målet med det er, at tiltrække kundernes opmærksomhed.

De gratis citybusser blev indført i september 2011 for at tilgodese kunders ønske om lettere adgang til Odenses gågader.

Passagertallet har siden været støt stigende og citybussen betjener hver uge mere end 3000 kunder.

Citybusserne kører på alle hverdage i tidsrummet klokken 11.00 til 16.30 og lørdag 11.00 til 15.50 - altså når butikkerne har åbent.

Citybussens køreplan og ruter her

Ved du noget? Så send os et tip