Ny direktør i HC Odense

Det bliver HC Odenses tidligere kommercielle direktør, Henrik Frisch, som overtager direktørposten i klubben fra Ditte Andersen.

Den tidligere direktør vil i stedet fungere som sportschef og assistenttræner i den kommende sæson.

Henrik Frisch tiltrådte i HC Odense den 1. juli 2010. Her overtog han ansvaret for det kommercielle område.

- Jeg er hverken troldmand eller frelser, og jeg ved, der ligger et stort arbejde foran os. Men jeg har en klar ide om, hvad der kan være med til at styrke HC Odenses brand ikke mindst i forhold til det fynske erhvervsliv, som naturligvis er en meget vigtig medspiller i dette projekt, siger Henrik Frisch.

Oversigt

    Oversigt