Ny direktør for KOMPAN

Connie Astrup-Larsen, der i dag er direktør for Royal Unibrew, bliver ny direktør for KOMPAN.

Siden 2003 har Connie Astrup-Larsen  stået i spidsen for Royal Unibrew, der er en overbygning til blandt andet Albani-bryggerierne. Hun afløser Carl Henrik Jeppesen, der har været direktør for den fynske producent af legereskaber siden 2001.

KOMPAN er i dag ejet af Nordic Capital.

- Vi er meget glade for at kunne tiltrække Connie som ny Adm. Direktør. Hun har en solid erfaring indenfor internationale mærkevarevirksomheder, er resultatorienteret og stærk både strategisk og operationelt. Hun har vist evne til succesfuldt at lede og ekspandere internationale virksomheder, og vi er overbeviste om, at hun er det helt rigtige valg til den næste del af ejerskabet, som kan videreføre KOMPANs globale vækststrategi samt udnytte
det store og attraktive potentiale, som virksomheden har, siger Christian Dyvig fra Nordic Capital.

Connie Astrup-Larsen tiltræder i KOMPAN til september.

Oversigt

    Oversigt