I det fynske folks tjeneste

Ny direktør på TV 2/Fyn

03:25

1 af 2

TV 2/Fyns bestyrelse har på et netop afholdt bestyrelsesmøde besluttet at ansætte den 47-årige redaktionschef Esben Seerup, Odense, som ny direktør for TV 2/Fyn.

Esben Seerup er uddannet journalist og har i en årrække været tilknyttet Fyens Stiftstidende, hvor han er redaktionschef og Odense-redaktør.

Han har desuden i de seneste år stået i spidsen for en række udviklingsprojekter på avisen og har en mastergrad i redaktionel ledelse fra Syddansk Universitet fra 2010.

Esben Seerup tiltræder sin stilling som direktør for TV 2/Fyn 1. juni eller snarest derefter.

Ved du noget? Så send os et tip