I det fynske folks tjeneste

Ny effektiv behandling af tandsygdom

Mennesker med alvolig parodontose risikerer nu ikke længere at miste samtlige tænder i munden. En effektiv og billig behandling har nemlig fundet vej fra USA til Sydfyn.

-

Mennesker med alvolig parodontose risikerer nu ikke længere at miste samtlige tænder i munden. En effektiv og billig behandling har nemlig fundet vej fra USA til Sydfyn.

I årtier har behandlingen af parodontose drejet sig om at bekæmpe bakterier og svampe i patientens mund. Men en dansk professor i USA har fundet en ny, meget enkelt behandling.

Den har tandlæge Vibeke Beckett, Faaborg, nu taget i anvendelse.

En tandplejer sprøjter hver anden måned jod ind imellem tandkød og tænder. Derudover skal patienten derhjemme skylle mund i en klor-opløsning.

Patienter, som tidligere stod til at at skulle miste alle deres tænder og have protese, er blevet reddet af jod- og klor-behandlingen, som har bremset parodontosen.

- Tidligere brugte vi potente antibiotika til at bekæmpe parodontose, og alligevel mistede mange patienter deres tænder. Med den ny behandling bruges midler, som ikke indebærer samme risiko for resistens, men får bugt med sygdommen, siger Vibeke Beckett.

Behandlingen sparer oven i købet penge. Dyre kirurgiske indgreb kan undgås, og egne tænder skal ikke erstattes af kunstige.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.