Ny færge på vej til Spodsbjerg

Den første af to nye og større færger til ruten mellem Spodsbjerg og Tårs er nu bygget færdig og klar til at sejle fra det tyske Siestasværft til Danmark.

- Det er første gang i omkring 30 år, at der bliver investeret i nye færger til overfarten, og det kommer til at give et kæmpe løft for infrastruktruen i området. Med en øget kapacitet på hele 142 procent kommer vi meget tæt på at få en regulær "bro" mellem Langeland og Spodsbjerg, siger Jørgen Jensen, der er kommerciel direktør i rederiet Færgen.

M/F Lolland, som den nye færge hedder, har plads til 600 passagerer og 122 biler. Det samme gælder for en ny søsterfærge, som bliver leveret senere på foråret.

- Den store kapacitet betyder, at det ikke længere vil være nødvendigt at forhåndsreservere billet til færgen. Fra maj 2012 kan kunderne derfor bare møde op i havnen, så skal vi nok sørge for, at de kommer med den næste færgeafgang, lover Jørgen Jensen.

M/F Lolland sætter i første omgang kurs mod Svendborg havn, hvor den vil ligge en uges tid, ind til havnelejerne i Spodsbjerg og Tårs er blevet helt færdige til de nye færger.

Oversigt

    Oversigt