I det fynske folks tjeneste

Ny færgerute kom fint fra start

Den nye, gamle, færgerute Langeland-Kiel er i gang igen. Debuten gik som den skulle. I smukt solskinsvejr lagde \"Langeland\" fra kaj i Bagenkop mandag morgen, lastet med håb for langelandsk og fynsk turisme.

-

Og fremme i Kiel blev færgen modtaget af cirka 100 klappende tyskere på havnen.

Politikere så symbolik overalt
Borgmesteren fra Rudkøbing, Johan Norden, sagde under sejladsen: \"Dagen i dag siger alt. Solen skinner, og jeg håber, at det betyder, at solen frem over vil skinne på Langeland\".

Også amtsborgmester Jan Boye var med på premiere-overfarten.

\"Jeg er sikker på, at den dieselmotor, vi kan høre nu, vil blive en motor for Langelands og Fyns turisme\", sagde han.

Masser af aktionærer
Optimismen blomstrer på Langeland i forbindelsen med den nye Langeland-Kiel færge. I hvert fald har opbakningen til færgeruten så stor, at der nu er tegnet aktier for 6,25 millioner kroner.

Initiativtagerne havde på forhånd håbet på 4-5 millioner kroner i aktietegning.

Første ordinære afgang er tirsdag morgen kl. 8.

Ved du noget? Så send os et tip