Ny festival i Nyborg

Den lange række af fynske festivaler er ikke slut endnu. Nyborg Slot melder sig nu klar med en Holger Danske Festival.

Der er tale om en splinterny festival, som byder på udstillinger, foredrag, musik og teater.

Festivalen har Holger Danske som tema, men han er en figur som aldrig har eksisteret i virkeligheden.

Det mener museumsfolk ihvertfald.

Løgn og sandhed bliver altså nu flettet sammen på Nyborg Slot.

Og danmarkshistorien - ja den bliver skrevet om så den ikke nødvendigvis er historisk korrekt.

Holger Danske-festivalen starter 4. oktober.

Ugen efter - 11. oktober - opsættes et teaterstykke om Holger Danske, og 16. oktober holder forfatteren Josefine Ottesen foredrag om Helgi Daner.

Oversigt

    Oversigt