Ny film om unge, der sælger sex

Servicestyrelsen, der har base i Odense, har lavet en undervisningsfilm om unge, der sælger sex.

Socialrådgivere og pædagoger, der møder unge, som sælger sex, er ofte usikre på, hvordan de kan hjælpe disse unge bedst muligt til at komme fri af sexsalget.

Servicestyrelsen har derfor lavet en undervisningsfilm til brug i uddannelsen af socialrådgivere og pædagoger.

Strafbart at købe sex af unge under 18 år

Filmen er tænkt til undervisning på de sociale højskoler, pædagoguddannelserne og lærerseminarierne.

Filmen præsenter tre forskellige cases, hvor to piger og en dreng fortæller om deres salg af sex.

Filmen præsenterer de sociale problematikker som unge, der sælger sex, kan have, fx seksuelle krænkelser, stofmisbrug, ensomhed, pjækkeri, forældre uden overskud etc.

Det er strafbart at købe sex af unge under 18 år i Danmark. Alligevel oplever mellem 1-2 % af de unge i Danmark hvert år, at voksne betaler for at have sex med dem.

Filmen "Alt det, du ikke ser - en film om unge, der sælger sex" har premiere på Den Sociale Højskole i Odense 23. september 2010.

Undervisningsfilmen kan efter premieren downloades på www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Oversigt

    Oversigt