I det fynske folks tjeneste

Ny fondsbeskatning kan skade kultur og forskning

Hvert år deler Energi Fyns to fonde millioner af kroner ud til blandt andet kultur og forskning på Fyn. Men de kan blive ramt af nyt skatteforslag

00:31

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, har nu kaldt både skatteministeren og kulturministeren i samråd

2,5 millioner kroner.
Så mange penge regner Energi Fyns to fonde at dele ud til kultur og udvikling på Fyn næste år. Listen over sidste års modtagere rummer både forsamlingshuse, udvikling af teknologiprojekter og støtte til kulturinstitutioner. Men fondene kan blive ramt af et nyt lovforslag fra skatteministeren. Det skal give 200 millioner kroner mere i statskassen ved at beskatte fondene hårdere.

Danske fonde uddeler årligt penge i milliardklassen til samfundet. Og fjernelsen af de to skatteregler vil betyde en m
markant nedgang i uddelingerne.

Rasmus Feldthus forsker i fonde på Center for virksomhedsansvar på Københavns Universitet. Han er ikke i tvivl om, at en hårdere beskatning vil betyde færre uddelinger fra landets fonde. 
- Danske fonde uddeler årligt penge i milliardklassen til samfundet. Og fjernelsen af de to skatteregler vil betyde en m
markant nedgang i uddelingerne.

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, har nu kaldt både skatte- og kulturministeren i samråd.
- Jeg har hørt kulturministeren sige, at efter de store beskæringer på kulturbudgetterne i år, så skal kulturinstitutionerne bare søge de private fonde i stedet. Men nu skærer regeringen så ned på deres mulighed for at finansiere. Det hænger simpelthen ikke sammen, og det vil være til stor skade for kulturliv, forskning og nogle af de sociale projekter der gennemføres i Danmark.

Høringsfristen for det nye lovforslag udløber i dag, så i går sendte en lang række kulturinstitutioner en fælles protestskrivelse. Både Det Kongelige Teater, Århus Teater, Den Gamle By og Statens Museum For Kunst var blandt underskriverne.
- Disse foreslåede ændringer vil have fatale konsekvenser for de danske organisationer, der er modtagere af fondenes almenvelgørende og almennyttige uddelinger, lyder det i skrivelsen.

Hverken skatte- eller kulturministeren har ønsket at medvirke til et interview, men skatteministeren har sendt TV 2/FYN en udtalelse:
- Jeg har bestemt noteret mig den bekymring der er ude blandt fondene og den lytter jeg til. I finansloven har vi lagt et provenu på 200 mio. kroner til grund. Det er penge, som medfinansierer en sænkelse af bo- og gaveafgiften, der fx vil gavne nye erhvervsdrivende fonde. Men det er klart: Hvis der er grundlag for at ændre skønnet, er jeg og Skatteministeriet meget åben overfor at drøfte det.

Ingen ved, hvordan det ender.
Men hos Energi Fyns fonde vælger de at holde fast i de millionuddelinger de har lovet i 2016. Og så vælger fondsadministrator Bent Agerholm ellers at slå koldt vand i blodet. 

Det er et lovforslag, der lige er fremstillet. Vi ved ikke hvordan det konkret bliver udmøntet.

Bent Agerholm administrerer Energi Fyns to fonde

- Det er et lovforslag, der lige er fremstillet. Vi ved ikke hvordan det konkret bliver udmøntet.

Videoindslag om emnet og interview med Mogens Jensen kan ses her på siden.

 

07:31 Luk video