Ny fynsk direktør for Arbejdsgiverne

Mads Graves Larsen, blandt andet tidligere Udvikling Fyn-direktør, bliver ny direktør for brancheorganisation af mindre og mellemstore virksomheder.

Mads Graves Larsen, tidligere udviklingsdirektør i Odense Kommune og direktør for Udvikling Fyn, er blevet ansat som administrerende direktør for brancheforeningen Arbejdsgiverne med hovedsæde i Odense.

Arbejdsgiverne hed tidligere DS Industri og Håndværk og er interesseorganisation for mindre og mellemstore virksomheder inden for blandt andet VVS- og metalbranchen.

Den 45-årige journalist- og ledelsesuddannede fynbo Mads Graves Larsen,  skal fra 1. maj skal lede organisationen. Han kommer aktuelt fra et job som chefrådgiver hos Center for Ledelse i København. 

Hos Arbejdsgiverne skal Mads Graves Larsen forstærke organisationens fokus på at forbedre medlemsvirksomhedernes vilkår i fht. konkurrence, regler og krav, men også de konkrete – og attraktive - servicetilbud, Arbejdsgiverne har på hylderne til de virksomheder, der er medlem.

- Med ansættelsen af Mads Graves får vi en direktør, der har stor og bred ledelseserfaring og en person, der er vant til at fokusere på resultater og kundetilfredshed, siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

 

Oversigt

    Oversigt