I det fynske folks tjeneste

Ny fynsk film om muren i Palæstina

Filminstruktøren Jørgen Flindt Pedersen er klar med endnu en film om den uendelige konflikt mellem israelere og palæstinensere. Denne gang har tv-manden fra Kerteminde valgt at skildre konsekvenserne af den israelske mur rundt om Vestbredden.

-


Jørgen Flindt Pedersen foran fredsmuren på Vestbredden

Filminstruktøren Jørgen Flindt Pedersen er klar med endnu en film om den uendelige konflikt mellem israelere og palæstinensere. Denne gang har tv-manden fra Kerteminde valgt at skildre konsekvenserne af den israelske mur rundt om Vestbredden.

Filmen \"Muren\" skildrer, hvad den såkaldte fredsmur, der bliver bygget af Israel,  betyder for almindelige palæstinenserne i de besatte områder.

- Budskabet med min film er, at vi må forhindre den slags selvjustits, der kan få en stat til at opføre sådan en mur. Det strider mod alle internationale love, og skader i det lange løb Israels egne interesser, siger Jørgen Flindt Pedersen.

I filmen følger Jørgen Flindt Pedersen almindelige mennesker og lader dem fortælle, hvad muren har betydet for deres hverdag. Man kan fx se gartneren der ikke længere har adgang til sin jord på den anden side af muren.

- Jeg holdt i mange mange år med Israel i denne konflikt. Men jeg synes, at jeg har sovet i timen og lukket øjnene for dem det går ud over. Nu forsøger jeg med film om konflikten at rette billedet lidt op igen, fortæller filmmanden fra Kerteminde.

Jørgen Flindt Pedersen frygter, at muren der skal holde selvmordsterrorister ude af Israel, i stedet er med til at skabe nye terrorister blandt dem som må leve med konsekvenserne af muren.

- Når fx gartneren ikke kan passe sin jord og mister sit livsgrundlag, så er man med til at skabe frustrationer og morgendagens terrorister. Måske bliver gartneren ikke terrorist, men hans børn kan måske blive det, lyder det fra Jørgen Flindt.

Filmen er lavet i samarbejde tv-produceren Erik Skibsted fra Odense, og har premiere i Cafebiografen på lørdag.

Ved du noget? Så send os et tip