Ny fynsk MF'er? Skovsby med baby

Den socialdemokratiske folketingspolitiker har fået sit andet barn med sin mand Jacob.

Lørdag blev Julie Skovsby mor for anden gang, da hun fødte en lille dreng på 3120 gram og 49 centimeter. Parret har i forvejen Anthon på fire et halvt år - og nu er han altså blevet storebror.

- Min termin var den 10. juli, så når Anton er blevet spurgt om, hvornår han skulle være storebror, har han svaret "til sommer". I lørdags kom så lillebror sammen med den første rigtige sommerdag i vores sommerferie, så det kunne ikke være bedre, fortæller den nybagte mor.

Hele familien har det godt.

Mens Skovsby er på barsel, kommer Poul Andersen fra Middelfart ind som stedfortræder i Folketinget.

Oversigt

    Oversigt