I det fynske folks tjeneste

Ny fynsk statsadvokat udnævt

Afdelingschef i Justitsministeriet Lise-Lotte Nilas er udnævnt til posten som statsadvokat for Fyn med videre. Hun afløser Birgitte Vestberg.

-

Afdelingschef i Justitsministeriet Lise-Lotte Nilas er udnævnt til posten som statsadvokat for Fyn med videre. Hun afløser Birgitte Vestberg.

Den nye statsadvokat er 44 år og har lige siden 1983 arbejdet i Justitsministeriet, de sidste par år som afdelingschef.

Som statsadvokat får hun ansvaret for at føre tilsyn med sagerne i en lang række politikredse: Køge, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F., Nakskov, Bornholm, Odense, Svendborg, Nyborg, Assens og Middelfart.

Samtidig skal Lise-Lotte Nilas og de øvrige anklagere i statsadvokaturen føre ankesager og nævningesager ved landsretten.

For nogle uger siden forlod Birgitte Vestberg jobbet til fordel for en ny stilling som statsadvokat for sager om krigsforbrydelser.

 /ritzau/

Ved du noget? Så send os et tip