Ny gyserfilm fra Langeland

Langeland Bio har fredag forpremiere på en ny film produceret med støtte fra FilmFyn. Børnegyserfilmen \"Fakiren fra Bilbao\" er udelukkende optaget på Langeland og  hovedparten af statisterne er fra Fyn.

-

\"Fakiren fra Bilbao\" er en gyserkomedie bygget på Bjarne Reuters roman. Den handler om tvillingerne Emma og Tom, der flytter med deres mor ind i et gammelt spøgelseshus med navnet \"Elgens øje\".

Huset har stået tomt i årevis, og hurtigt opdager børnene at huset gemmer på en værdifuld kæmpediamant, som tyve vil gøre alt for at få fingrene i.

Tvillingerne får dog hjælp fra et venligt spøgelse, der hedder Fakiren fra Bilbao. Han har gemt sig i en kuglepen og sammen tager spøgelset og børnene kampen op mod de grådige tyve.

Filmen er instrueret af Peter Flinth, der også stod bag Olsen Banden junior. I hovedrollerne ses Sidse Babett Knudsen, Moritz Bleibtreu, Julie Zanngenbergt, Aksel Leth, Ole Thestrup og Peter Ganzler.

Udover Langeland Bio har filmen forpremiere to andre steder i landet fredag.

Filmen har premiere i alle landets biografer 1. juledag.

Oversigt

    Oversigt