I det fynske folks tjeneste

Ny håndboldsponsor: - Vi satser på Odense

02:48

Odense Håndbold præsenterede torsdag sin nye hovedsponsor for de næste tre år, Sparekassen Sjælland-Fyn. Video: Henrik Bisgaard

Odense Håndbold præsenterede torsdag sin nye hovedsponsor for de næste tre år, Sparekassen Sjælland-Fyn. Foto: Henrik Bisgaard

1 af 2

Odense Håndbold præsenterede torsdag sin nye hovedsponsor, Sparekassen Sjælland-Fyn. Administrerende direktør Lars Petersson mener, der er stort potentiale i både håndboldklubben og Odense som by.

Klokken 13.30 åbnede Odense Håndbold op for pressemøde i Odense Idrætshal, hvor de har satset hårdt de seneste år på at få klubben op i toppen af dansk damehåndbold. Og nu bliver der så satset endnu større. Odense Håndbold kunne i dag præsentere en ny storsponsor.  

Det er Sparekassen Sjælland-Fyn, der nu går all-ind på det fynske håndboldflagskib.

- Vores sigte har været at få en lokal forankring. Vi er gået specifikt efter at få en samarbejdspartner, som har de lokale, fynske rødder, som skal være en del af vores set-up, siger bestyrelsesformand Jørn Bonnesen på pressemødet. 

Læs også Seks Odense Håndbold-spillere udtaget til landsholdet

Aftalen med Sparekassen Sjælland-Fyn betyder, at pengeistituttet er hovedsponsor i de næste tre år. Men sparekassen er ikke bare gået ind i samarbejdet med Odense Håndbold, fordi man kan se en kommerciel interesse i at få sit navn på spillertrøjerne.

Allerede i 2013 fik bankforretningen øjnene op for et vækstpotentiale på Fyn og i særdeleshed i Odense.

- Vi kunne se, at der begyndte at ske noget i det her område. Store investeringer. Det er også her i Odense, hvor vi har mere end 70 medarbejdere, siger administrerende direktør Lars Petersson.

Seriøse partnere

Lars Petersson afslører, at der er gået lange forhandlinger forud for den treårige aftale, der nu er en realitet, og at det for Sparekassen Sjælland-Fyn handler om at finde den rette partner at investere i.

- Hvorfor er vi her? Man kunne sige, det er at komme i tv og det ene og det andet. Men nej, det er ikke hovedårsagen til, at vi er gået ind i det her projekt. Der har været lange forhandlinger, det kan jeg godt afsløre, men hovedårsagen til vi er med, er, at det er dybt seriøse mennesker, der står bagved. Det kan vi se, og det vil vi gerne vil være med til.

Nyeste punkt i strategiplanen

Det nyeste punkt er det strategiske partnerskab, som sparekassen og håndboldklubben helst vil kalde sponsoraftalen.

I forvejen har Odense Håndbold oprustet på spiller- og trænersiden i den senere tid. Først hentede klubben tidligere landstræner Jan Pytlick, og så gik jagten ind på at hente profiler til at fylde de orange trøjer ud. 

Læs også Pytlick presset: Odense Håndbold holdt uden for slutspil

Efter sommerferien vil der være syv  danske landsholdsspillere i Jan Pytlicks trup, der dermed må betegnes som favorit til guldet i den kommende sæson. 

Men direktør i Odense Håndbold Mark Jespersen vil ikke udråbe Odense Håndbold som mestre, inden sæsonen overhovedet er begyndt.

- Nu har jeg haft med håndbold at gøre, siden jeg var fem år, og det gør jo, at jeg vægter mit svar. Men jeg vil sige, vi har en god chance for at blive et tophold og nå langt både i pokalturneringen og i ligaen. Vi budgetterer med at komme i kvartfinalen i pokalturneringen. Nogle vil sige lidt beskedent. I ligaen regner vi med at komme i det nye slutspil og også komme i semifinalen, siger han.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.