I det fynske folks tjeneste

Ny højhastigheds-bane over Vestfyn

Regeringen indgik tirsdag en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om En moderne Jernbane. Aftalen betyder, at der skal anlægges en ny højhastigheds-jernbane over Vestfyn.

Regeringen indgik tirsdag en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om En moderne Jernbane. Aftalen betyder, at der skal anlægges en ny højhastighedsjernbane over Vestfyn.

Den nye højhastighedsbane på 35 km skal etableres langs den fynske motorvej, så tæt på motorvejen som muligt.

Jernbanen planlægges til følge den fynske motorvej for at påvirke miljø og beboere mindst muligt.

Den endelig linjeføring er endnu ikke fastlagt, men der er fremlagt to forslag.

Der skal nu udarbejdes et egentligt beslutningsgrundlag med VVM-redegørelse, hvor vil alle relevante muligheder for linjeføring blive undersøgt.

Banen forventes at koste 4,9 milliarder kroner.

Sparer 6 minutter

Når den nye højhastighedsjernbane er færdig, vil det give en tidsbesparelse på ca. 6 minutter mellem Odense og henholdsvis Trekantområdet, Aarhus, Esbjerg og andre dele af Jylland. Dermed vil det muliggøre timemodellen til Esbjerg og Aarhus.

Den nye bane betyder også, at kapaciteten udvides, da den eksisterende bane bevares til brug for både regionaltog og godstog.

Den øgede kapacitet på banen betyder, at der kan køre flere tog på strækningen, samt at Super-lyntogene ikke skal vente på langsommere tog.

To forslag til linieføring

Den nye bane skal gå fra Blommenslyst ved Odense til Kauslunde ved Middelfart, og den nye bane er 4 km kortere end den eksisterende bane.

I begge forslag lægges banen langs motorvejen. I det ene forslag lægges banen syd for motorvejen på hele strækningen.

I det andet forslag - hvor strækningen bliver lidt kortere - lægges den østlige del tættest ved Odense nord for motorvejen. Det giver dog nogle problemer i forhold til en naturgasledning og den kommende Ring 3's tilslutning til motorvejen.

Læs mere her

Ved du noget? Så send os et tip