Ny hovedsponsor til maratonløb

Sparekassen Faaborg bliver ny hovedsponsor for H C Andersen Marathon i Odense.

Foreløbig gælder aftalen i et år, men forventes forlænget til fire år.

Det skal endeligt forhandles på plads i løbet af foråret.

H C Andersen Marathon arrangerer i alt 14 motionsløb med H C Andersen Marathon som det store flagskib.

Sparekassen Faaborg ser sponsoratet som et bidrag til at fremme fynboernes interesse for idræt og sundhed.

Sparekassen har desuden planer om at udnytte sit engagement med H C Andersen Marathon til at tilbyde kunder og medarbejdere andre ting, som f.eks. træningsprogrammer og foredrag om sundhed, fortæller sparekassens marketingchef, Erik Moretto.

Bryggeriet Vestfyn fortsætter som hovedsponsor i parløb med Sparekassen Faaborg.

Oversigt

    Oversigt