Ny institution skaber bekymring på Hindsholm

Ny institution for belastede unge i Midtskov på Hindsholm skaber bekymring. Naboerne var tirsdag aften samlet til borgermøde.

Et nedlagt landbrug er lejet af institutionen Seden Engaard.

- Når man pludselig hører, at der kommer en institution til et så lille bysamfund som Midskov, så er der rigtig mange mennesker, der bliver utrygge og usikre, siger formand for Mesinge Sogns Lokalråd Steen Hjorth.

Det nedlagte landbrug Hvenegård skal være institution for en lille gruppe udsatte unge. Bygningerne er lejet af institutionen Seden Enggård i Odense.

Mellem tre og fem unge drenge og piger i 14-16-års alderen skal sammen med syv pædagoer og lærere flytte ind.

Forstanderen Seden Enggård havde sagt ja til at deltage i mødet, og håber at mødet kan være med til at løsne op for usikkerheden.

- Information er bedre end misinformation. Derfor er jeg er i aften, siger forstander Hans Jørgen Jønsson fra Seden Enggård.

Institutionen Seden Enggård blev i sommer kritiseret for problemer med trusler, indbrud og hærværk, der også gik ud over naboerne i Seden.

Godt 50 borgere var mødt frem

Godt 50 borgere var tirsdag aften mødt frem i Mesinge Gamle Skole, for at høre mere om planerne.

Forstanderen fra Seden Enggård forstår godt bekymringen, og havde flere tilbud til beboerne.

- Vi tilbyder et hotline-telefonnummer så naboerne kan komme i direkte kontakt med ledelsen på institutionen døgnet rundt, og vi tilbyder også en følgegruppe, som vi kan holde kontinuelige møder med, siger forstander Hans Jørgen Jønsson fra Seden Enggård

Trods mødet er beboerne fortsat usikre, men besluttede på mødet at gå ind i følgegruppen, der skal holde kontakt med institutionen.

Oversigt

    Oversigt