Ny kæmpeordre til Danionics

Den fynske batteriproducent Danionics har langt om længe fået en ny ordre. Danionics er valgt som eneleverandør af superflade batterier til Samsungs nye håndholdte computere. Meddelelsen fik Danionics aktier til at stige på fondsbørsen.

-

Siden efteråret har aktiemarkedet tvivlet på Danionics fremtid, da den fynske batteriproducent kun har haft computerproducenten Compaq som kunde. Men onsdag eftermiddag meddelte Danionics, at firmaet har indgået en rammeaftale med Samsung om at levere batterier til elektronikkoncernen. Danionics har dog ikke meddelt noget om størrelsen på ordren.

Måske nedjustering
Meddelelsen fik Danionics aktier til at stige et par point. Mandag morgen er aktien noteret til kurs 88. Men der er stadig langt op til de 308 som aktien blev solgt til for et år siden.

Aktieanalytikere vurderer da også, at Danionics på trods af den nye ordre i løbet af kort tid vil nedjustere forventningerne til resultatet for 2002.

I sin fondsbørsmeddelelse skriver Danionics at de først om tre måneder vil kunne vurdere, hvad ordren betyder for årets resultat.

Oversigt

    Oversigt