I det fynske folks tjeneste

Ny kræftrådgivning på vej på Fyn

Kræftens Bekæmpelse og Realdania bygger ny kræftrådgivning for fynske kræftpatienter og pårørende i Odense. Vinderprojektet blev offentliggjort fredag.

Vinderprojektet skal opføres af entreprenørfirmaet NJ-Gruppen i samarbejde med arkitektfirmaet Wienberg Architects og ingeniørfirmaet Ingeniør'ne.

- Vi bygger et hus, der føles trygt og rart og giver rum til alle former for liv. Rådgivningen kommer til at ligge på Odense Universitetshospitals grund, så det bliver nemt for kræftpatienter og pårørende at komme forbi til en kop kaffe og måske en snak mellem behandlingerne, siger Laila Walther, afdelingschef for Patientstøtte og Lokal indsats i Kræftens Bekæmpelse.

- I rådgivningen kan de møde andre, der også har kræft tæt inde på livet, tale med vores professionelle rådgivere og deltage i aktiviteter, siger Laila Walther.

Det første spadestik vil efter planen blive taget i det tidlige forår 2013, og ved udgangen af 2013 forventer Kræftens Bekæmpelses, at kunne byde kræftpatienter og pårørende velkommen i den nye kræftrådgivning.

Ved du noget? Så send os et tip