Ny kritik af Mål2-midler

Først var DA og LO ude med riven overfor de sydfynske kommuner og deres forvaltning af de europæiske Mål2-midler - ialt 200 millioner kroner. Nu tilslutter også amtsborgmesterkandidat Poul Erik Svendsen (A) sig kritikerne. Han mener, at de projekter, som pengene støtter, er alt for snævre og lokale.

-

Først var DA og LO ude med riven overfor de sydfynske kommuner og deres forvaltning af de europæiske Mål2-midler - ialt 200 millioner kroner.


Og nu tilslutter også amtsborgmesterkandidat Poul Erik Svendsen (A) sig kritikerne. Han mener, at de projekter, som pengene støtter, er alt for snævre og lokale.


Meningen med Mål2-midlerne er, at øge beskæftigelsen i trængte områder som for eksempel det sydfynske. Men mange af de projekter, der gives støtte til er meget lokale og ikke et samarbejde mellem de ni kommuner.


Men ifølge Poul Weber (V), der ikke bare er amtsborgmesterkandidat, men også nuværende borgmester i Egebjerg, så har der kun været ansøgninger fra tre projekter, der spænder over et stort område: En filmfond, et kajakcenter og et center for turisme.


Han kan desuden ikke se noget problem i, at de lokale projekter får pengene. Få job lokalt er også værdifuldt, mener Egebjergs borgmester.

Oversigt

    Oversigt