I det fynske folks tjeneste

Ny leder af balletskole i Odense

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense har ansat ny skoleleder.

Den nye skoleleder er Morten Innstrand. Han har siden 2005 været ansat ved Den Kongelige Ballet i København som ansvarlig for undervisningen i contemporary dans. Han har samtidig fungeret som censor ved balletelevernes eksamen.

Siden 2005 har Morten Innstrand også været kunstnerisk leder på Copenhagen Contemporary Dance School.

Morten Innstrand har som koreograf opsat en lang række succesfulde forestillinger på bl.a. Østre Gasværk og China Teatern i Stokholm.

Gennem 22 år har Morten Innstrand arbejdet internationalt som professionel danser med blandt andet Jiri Kylián og Mats Ek.

Danse-student på Katedralskolen

Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense er sammen med Odense Katedralskole, som det første sted i Danmark, blevet godkendt til at oprette DGU - Danse Grunduddannelse,

Det betyder, at elever kan tage en 4-årig STX, samtidig med at de uddanner sig som professionelle dansere.

- Balletskolen i Odense har stort potentiale både inden for klassisk ballet og contemporary dans, og det er min klare vision at være med til at uddanne de stærkeste dansere på verdensplan. Mit mål er at gøre skolen nationalt og internationalt anerkendt. Samtidig lægger det mig stærkt på sinde at opretholde og videreudvikle Læseskolens høje faglige niveau, siger Morten Innstrand.

Ved du noget? Så send os et tip