I det fynske folks tjeneste

Ny lotto-millionær søges

00:41

8 millioner kroner venter på en ny ejermand

1 af 2

Endnu en fynbo kan smykke sig med titlen "lottomillionær". Hele 8.000.000 kroner venter lige nu på en lotto-spiller, der har købt sin kupon i Stige.

Kuponen med de syv rigtige vindertal fra lørdagens udtrækning er købt hos Tanken Stige, Stigevej 236, 5270 Odense N.

Den nye milliongevinst til Fyn kommer kun tre uger efter, at et kærestepar i 40'erne fra Tarup-området vandt den indtil nu største gevinst i år. Den lyder på 29.980.905 kroner og skal bruges på ferie, gæld og måske et nyt hus.

- Vi har ikke set den rigtige vinder her endnu, men der er mange der har været at få tjekket deres kupon, fortæller medejer af tanken, Martin Torpegaard til TV 2/FYN.

- Jeg håber, at det er en lokal, så vi kan få noget mere gang i butikken, siger han med forhåbning i stemmen.

Ved du noget? Så send os et tip